Renovering af bevaringsværdig ejendom på Østerbrogade

Novaform Arkitekter har stået for renoveringen af tag, vinduer og facader på denne bevaringsværdige etageejendom fra 1891 på Østerbrogade i København. Ejendommen er opført i historicistisk stil med en karakterfuld gadefacade i rødt blankt murværk. Profilerede formsten, gesimser og murede detaljer skaber relief og slagskygger og er en væsentlig del af bygningens arkitektoniske udtryk. Renoveringen er udført med respekt for ejendommens oprindelige byggeskik, materialer og håndværk. Beskadigede formsten og murværksdetaljer er nænsomt udbedret, og nye vinduer er valgt med fokus på proportioner og detaljering, der harmonerer med bygningens arkitektur. Ejendommens karakteristiske københavnertag er udskiftet med fast undertag og ny tagbeklædning i eternitskifer og tagpap. Den nye opbygning er projekteret med særlig opmærksomhed på ventilation, inddækninger og overgange, samtidig med at tagets oprindelige arkitektoniske udtryk er fastholdt. Renoveringen blev gennemført i 2021 i tæt samarbejde med ejerforeningens bestyrelse og de udførende håndværkere med fokus på godt håndværk, langsigtet vedligeholdelse og bevaring af ejendommens kulturarv.

Størrelse

År

2021

Beliggenhed

København Østerbro

Signaturer

No items found.

Har du yderligere spørgsmål?
Kontakt os endelig her.

Tak for din besked!
Hov! Noget gik galt.